En samtale om krig, fred og klima

En samtale om krig, fred og klima
Samtalen mellem Isabel Bramsen og forstander på Baunehøj Efterskole, Ulrik Goos Iversen, finder sted på Elværket, Ved kirken 6, tirsdag 21. april kl. 19 21. Foto: Søren Klostergaard.

FREDERIKSSUND: Oplev fredsforsker Isabel Bramsen i en samtale med efterskoleforstander Ulrik Goos Iversen i Kulturhuset Elværket tirsdag 21. april kl. 19.

Frederikssund Klimaforening inviterer til en samtale om krig og klima, og især om fredens mulighed i en krigerisk verden.

Siden 2. verdenskrig har der ikke været flere væbnede konflikter og krige end lige nu. Og siden afslutningen på Den Kolde Krig har den globale oprustning ikke været mere massiv.

Samtidig er vi en tid, hvor klimaforandringerne bliver voldsommere og voldsommere, og vi skulle egentlig bruge alle vores kræfter og opmærksomhed på at mindske den globale opvarmning. Den opvarmning, som kan gøre det svært for især vores børn og børnebørn at få et godt liv her på kloden.

Klimaforandringerne er i sig selv en kilde til flere krige og uroligheder, og samtidig påvirker krigene omvendt klimaet, da der udledes enorme mængder af CO2 ved bombninger, produktion af våben med mere.

Både krigene og klimaforandringerne er årsag til store menneskelige lidelser, og hele tiden lurer risikoen for en altødelæggende 3. verdenskrig med brug af atomvåben.

Andre veje til fred
Fører krigshandlingerne til fred? Eller skal vi i højere grad – med eller uden sideløbende militær oprustning – sætte gang i forhandlinger og andre initiativer til fred? Hvad er vejen til fred? Hvad siger erfaringerne fra tidligere?

Isabel Bramsen er en af de mest citerede eksperter i medierne i disse år og har som forsker selv været til stede under forskellige fredsforhandlinger. Hun er leder for freds- og konfliktstudier og lektor ved Lunds Universitet, Institut for Statskundskab og en af Nordens førende fredsforskere. Hun er ydermere forfatter til Copenhagen Peace Report 2025 og bogen ”Fredens Logik” fra 2025.

Samtalen mellem Isabel Bramsen og forstander på Baunehøj Efterskole, Ulrik Goos Iversen, finder sted på Elværket, Ved kirken 6, tirsdag 21. april kl. 19 – 21. Alle er velkomne – også til at stille spørgsmål. Entréen er 50 kroner. Arrangør: Frederikssund Klimaforening.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Ny formand og bestyrelse

FREDERIKSSUND: Socialdemokratiet i Frederikssund har på sin seneste velbesøgte generalforsamling lørdag 21. marts valgt en ny bestyrelse, der skal stå

Læs mere »

Ny lokal bestyrelse

FREDERIKSSUND: Efter den nyligt afholdte generalforsamling har Dansk Folkeparti i Frederikssund sammensat en ny lokal bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig 1.

Læs mere »