Kristoffer: Jeg glæder mig især til konkurrencen

Kristoffer: Jeg glæder mig især til konkurrencen
Kristoffer Skjold Matzen fra Kirke Hyllinge er med i opløbet til at blive Danmarks bedste unge klejnsmed.

KIRKE HYLLINGE: Når DM i Skills 2026 starter i Hjørring, er Kristoffer Skjold Matzen med i opløbet til at blive Danmarks bedste unge klejnsmed.

Danmarksmesterskaberne for unge fra erhvervsuddannelserne foregår i Hjørring fra 22.-25. april. Kristoffer Skjold Matzen uddanner sig til klejnsmed på Roskilde Tekniske Skole, og har læreplads hos Vestergaard Company i Gevninge. Han har kvalificeret sig til mesterskaberne og glæder sig til at komme i gang med konkurrencen.

– Det jeg håber at få ud af at være med til DM i Skills, er oplevelsen i konkurrencen. Her er der fokus på én, og jeg skal holde tungen lige i munden og bevare roen. Det bliver fedt, fortæller Kristoffer, mens han træner til DM i Skills på skolen.

Holdet hepper
Kristoffer får stor opbakning fra Vestergaard Company, hvor han er i lære.

– Vi er utroligt stolte over, at Kristoffer skal til DM i Skills. Det er den tredje lærling på ti år, som vi har med, og det motiverer, inspirerer og samler os i virksomheden. Vi taler om det i hverdagen fx ved frokostbordet, siger Allan Schou, som er produktionsleder i virksomheden.

Under DM i Skills samler Vestergaard Company et hold lærlinge i en bus og kører til mesterskaberne for at bakke op om Kristoffer og få en fælles oplevelse ud af det.

Når Kristoffer er færdig med smedeuddannelsen og har arbejdet lidt, drømmer han om at dygtiggøre sig yderligere. Han vil gerne tage maskinmesteruddannelsen og så ud at sejle på verdens have med uddannelserne i bagagen.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Ny formand og bestyrelse

FREDERIKSSUND: Socialdemokratiet i Frederikssund har på sin seneste velbesøgte generalforsamling lørdag 21. marts valgt en ny bestyrelse, der skal stå

Læs mere »

Ny lokal bestyrelse

FREDERIKSSUND: Efter den nyligt afholdte generalforsamling har Dansk Folkeparti i Frederikssund sammensat en ny lokal bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig 1.

Læs mere »