Besøg Valnøddegården på Fårets Dag

Besøg Valnøddegården på Fårets Dag
Susanne og Morten har 34 får og en vædder, så de forventer, at der kommer omkring 70 lam i år.

SKIBBY: Lørdag 4. april er det fårets dag. Det markeres flere steder rundt i landet, og naturligvis også i Frederikssund Kommune -herunder på Valnøddegården, Ventevej 6 i Skibby, hvor de holder åbent hus på dagen kl. 10-15.

Alle er velkomne til at komme og se de skønne små nye sortkrøllede lam på Valnøddegården, som ejes af Susanne og Morten, der har Gotlandske pelsfår, en gammel dansk primitiv race, som altid lemmer omkring påske.

Susanne og Morten har 34 får og en vædder, så de forventer, at der kommer omkring 70 lam i år. Ud over at se de skønne lam, er der mulighed for at købe kaffe, te og saft, hjemmebagt kage, brød og enkelte lette anretninger, som kan indtages i caféen eller tages med ud i haven ved hønsene, hvor der også er legemuligheder for de små.

Gårdbutikken og caféen har gennemgået en stor renovering, som parret glæder sig til at vise frem. Her vil være masser af hjemmeproducerede lækkerier, lammekød, det skønneste håndfarvede uldgarn, uldplaider og lækre lammeskind.

Der er gratis adgang til arrangementet og alle er velkomne.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »