HORNSHERRED: Pontoppidanruten kører i forfatter Henrik Pontoppidans spor, og består af syv udvalgte steder, som vedrører Henrik Pontoppidans forfatterskab. På turen kommer du rundt i det idylliske område omkring Østby, Selsø og Skibby i det smukke Hornsherred.
Cykelruten er en tur gennem det smukke Hornsherred som det ser ud i dag. Selvom noget er ændret i årenes løb, blandt andet er Selsø Mølle nedrevet og Arbejds– og forsørgelsesanstalten er erstattet af boliger, er landskabet, kirken, præstegården m.v. næsten uændret.
Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) modtog i 1917 Nobelprisen i litteratur for ”sin autentiske skildring af dagliglivet i Danmark”, herunder i novelle-samlingen ”Fra hytterne” og romanen ”Det forjættede land”. Begge værker er tydeligt inspireret af dagligdagen blandt landbefolkningen og oplevelser i årene, hvor Henrik Pontoppidan boede i Østby med sin familie.
Pontoppidanruten består af syv udvalgte steder i Hornsherred, samt et skilt ved genforeningsstenen på Kalvøen i Frederikssund. Cykelruten er i alt ca. 22 kilometer. Heri er ikke medregnet skiltet ved Kalvøen.
Pontoppidanruten kort
Skilt 1: Elmevej/Hovedgaden Hornsherreds Arbejds- og forsørgelsesanstalt
Skilt 2: Selsø Møllekrog
Skilt 3: Selsø Kirke
Skilt 4: Hellesø
Skilt 5: Østby Havn
Skilt 6: Østby gadekær
Skilt 7: Skuldelev Præstegård
Skilt 8: Kalvøen








