Diskussionen om vores grundvand er ved at udvikle sig til et centralt tema i valgkampen.
Af Tomas Skov
HORNSHERRED: Efter fire års krig i Ukraine og tilbagevendende usikkerhed om Grønland vægter udenrigs- og forsvarspolitikken højt til det kommende folketingsvalg tirsdag 24. marts.
Ifølge en Megafon-måling fra slutningen af februar mener hele 33 proccent af vælgerne, at netop det område er det mest afgørende for placeringen af deres kryds ved det kommende valg.
Herefter følger økonomi, sundhed og indvandring, mens miljø og klima er fortrængt til en femteplads – en mistrøstig placering efter det såkaldte klimavalg i 2019. Ikke desto mindre fyldte diskussionen om grundvand ganske meget i den nylige tv-debat mellem Troels Lund Poulsen (V) og Mette Frederiksen (S).
Særligt to faktorer presser vores grundvand, nemlig nitrat og sprøjtegift. Mens førstnævnte især hænger sammen med landbrugets gødning og gylle, handler sprøjtegift om pesticidrester fra landbrugets anvendelse af kemikalier.
Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde sidste år en opgørelse, som påviste pesticidrester i mindst én drikkevandsboring i 95 af landets 98 kommuner. I 78 kommuner var der fund over grænseværdien for drikke- og grundvand på de 50 milligram per liter.
Anbefaler forbud
En ny rapport fra Miljøministeriet konkluderer blandt andet, at kun 1,5 procent af det areal, hvor drikkevandet dannes, er beskyttet mod pesticider. Samtidig stiger antallet af drikkevandsboringer med pesticider, så der nu bliver målt rester i 55 procent af boringerne på landsplan, hvilket miljøminister Magnus Heunicke (S) ikke kunne kalde andet end en fiasko.
Ifølge samme ministerium er et statsligt forbud mod at sprøjte det mest effektive, eftersom det kan indføres uden kommunalt bureaukrati og virke omgående. Samtidig koster det en brøkdel af at lade stå til at vente på, at det bliver nødvendigt at rense drikkevandet.
Dermed lægger Miljøministeriet op til et opgør med princippet om at indgå frivillige aftaler med landbruget – en tilgang, der har spillet fallit under flere regeringer.
Bedst og billigst
Rapporten viser tilmed, at et sprøjteforbud ikke kun er den bedste løsning – det er også den billigste. Faktisk er det op imod 50 gange billigere at beskytte drikkevandet end at rense det, efter det er blevet forurenet.
Det har man sandet i Aalborg, hvor en regning på 645 millioner kroner for at rense drikkevandet for det sundhedsskadelige nitrat er sendt ud til borgerne.
På den baggrund har Aalborg Forsyning netop stævnet staten for en milliard kroner for ikke at sikre rent drikkevand. Omkring 56 procent af arealet i Frederikssund Kommune er udlagt til landbrug. Lad os nu undgå at havne i samme situation som skrækscenariet i nord.
