VALG: Dit valgkort kommer med posten, så du har det senest torsdag 19. marts – det vil sige fem dage før valgdagen.
Har du ikke fået valgkortet, eller er der fejl på valgkortet, kan du kontakte Borgerservice og gøre indsigelse, eller du kan få et nyt på valgstedet på valgdagen. Husk legitimation; gyldigt pas, kørekort eller sundhedskort.
Undgå køerne
Hvis det passer dig bedst at stemme inden selve valgdagen, kan du brevstemme fra 26. februar til og med fredag 20. marts kl. 16.00. Du skal i så fald medbringe gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis.
Vælgere, som på grund af sygdom eller nedsat førlighed ikke kan stemme på valgdagen eller på brevstemmestederne, har mulighed for at afgive deres stemme i eget hjem.
Du skal i så fald søge om at brevstemme i eget hjem ved at udfylde et ansøgningsskema. Hvis du er bosiddende i Lejre Kommune er sidste frist for at søge torsdag 12. marts kl. 18:00 på Rådhuset i Hvalsø, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.
Stem på biblioteket
I Frederikssund Kommune er der ligeledes mulighed for at afgive brevstemme inden folketingsvalget 24. marts. Også her er sidste mulighed for at brevstemme fredag 20. marts klokken 16.00 på Frederikssund Bibliotek – og kl. 15.00 på lokalbibliotekerne i Jægerspris, Skibby og Slangerup.
På Frederikssund Bibliotek ligger brevstemmestedet på 1. sal og kan nås via trapper eller en elevator. Elevatoren er ikke så stor, så den kan ikke rumme for eksempel en større elektrisk kørestol. Så hvis du er kørestolsbruger, kan du kontakte biblioteket på telefonnummer 47 35 30 00, når du venter i opgangen eller i porten, og så kommer vi ned og hjælper dig til en kørestolsvenlig stemmeboks i stueplan. Eller du kan brevstemme på et af lokalbibliotekerne, som har mere handicapegnede indgange.
/TS
Brevstem i Lejre Kommune
Rådhuset i Hvalsø
Borgerservice
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Åbningstider
Mandag-tirsdag: 10-13
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10-18
Fredag: 10-12
Lørdag den 7. marts 2026: 10-12
Lørdag den 14. marts 2026: 10-12
Rådhuset i Allerslev
Lejrevej 15
4320 Lejre
Åbningstider
Mandag-tirsdag: 10-13
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10-18
Fredag: 10-12
Kirke Hyllinge Bibliotek
Bygaden 53
4070 Kirke Hyllinge
Åbningstider
Lørdag den 7. marts 2026: 10-13
Mandag den 9. marts 2026: 14-18
Lørdag den 14. marts 2026: 10-13
Onsdag den 18. marts 2026: 14-18
Brevstem i Frederikssund Kommune
Fredag den 27. februar kl. 10.00 – 12.00 på Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund
Mandag den 2. marts kl. 8.30 – 13.00 på Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund
Det er ikke muligt at brevstemme lørdag den 28. februar eller søndag den 1. marts.
Her kan du brevstemme fra og med tirsdag den 3. marts
Du kan brevstemme på bibliotekerne i den betjente åbningstid:
Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund: mandag til fredag kl. 9-18, lørdag kl. 10-14. Det er ikke muligt at brevstemme søndag.
Jægerspris Bibliotek, Møllevej 100, 3630 Jægerspris: mandag, onsdag og fredag kl. 10-15, torsdag kl. 14-18. Det er ikke muligt at brevstemme tirsdag, lørdag, søndag.
Skibby Bibliotek, Nyvej 7 C, 4050 Skibby: mandag og torsdag kl. 14-18, onsdag og fredag kl. 10-15. Det er ikke muligt at brevstemme tirsdag, lørdag, søndag.
Slangerup Bibliotek, Kongensgade 18, 3550 Slangerup: mandag og torsdag kl. 14-18, onsdag og fredag kl. 10-15. Det er ikke muligt at brevstemme tirsdag, lørdag, søndag.








