SKIBBY: I løbet af 2026 går Frederikssund Kommune i gang med at renovere og modernisere genbrugspladsen i Skibby. Ombygningen skal skabe bedre og mere tidssvarende rammer for affaldssortering og genbrug og give en mere velfungerende genbrugsplads for kommunens borgere.
Arbejdet er et vigtigt skridt i udviklingen af kommunens genbrugspladser, men det betyder, at der i perioder vil være ændringer i adgang, åbningstider og muligheder for at aflevere affald på Skibby genbrugsplads.
Det betyder også, at kommunen bliver nødt til at fjerne muligheden for midlertidigt at aflevere rest- og madaffald på Skibby genbrugsplads. Se kommunen hjemmeside for alternativ deponering.
Midlertidig lukning
Som led i ombygningen skal der gennemføres nedrivningsarbejde på Skibby genbrugsplads, og det betyder, at det fra mandag 19. januar og omkring fire uger fremefter ikke vil være muligt at aflevere affald på Skibby genbrugsplads. Butikken på genbrugspladsen holder dog åbent som sædvanligt.
Derudover er det ikke muligt at aflevere elektronik, olie og farligt affald på Skibby genbrugsplads.
I de perioder, hvor Skibby genbrugsplads er helt eller delvist lukket, henviser kommunen til de øvrige genbrugspladser, nemlig Jægerspris genbrugsplads og Frederikssund genbrugsplads.
/TS







