KROGSTRUP: Baroner, baronesser, lensgrever og godsejere. På Krogstrup Kirkegård står et usædvanligt gravmonument for familien Bille-Brahe, som var ejere af Svanholm Gods i flere perioder. Monumentet indeholder en gravkrypt, hvori der står to kister og en urne på en søjle.
Indgangen til krypten er usynlig, men to meter foran monumentet ligger en granitsten, som faktisk er første trin på en trappe, der går to meter ned og ind i krypten.
I 2017 besluttede menighedsrådet i Kyndby-Krogstrup at åbne krypten, da man var bekymret for dets stand. Perlestenene på stien blev derfor fjernet, jernplader blev trukket til side, hvorefter trappen kom til syne. Jerndørene ind til krypten blev åbnet, og her mødte der menighedsrådet et trist syn. Kirkeværge Nicolai Pandorff fortæller:
– Vi troede faktisk, at der måske havde været en brand dernede, for rummet – på 3,8 x 3,8 meter – så virkelig skidt ud, og de to trækister var helt væk.
Nationalmuseet
Nicolai Pandorff ringede til Nationalmuseet, som sendte et hold afsted til Krogstrup. En klimaekspert tjekkede fugtigheden i krypten. En metalmand undersøgte zinkkisterne, som stod tilbage og en træmand skulle forklare, hvor egetræskisterne var blevet af.
– Mændene penslede alle resterne på gulvet igennem og fandt spor af træskisterne, men også af de løvefødder, som kisterne havde stået på – og de ornamenter og messingskilte, som havde siddet fast på kisterne, fortæller Nicolai Pandorff.
Årsagen til de forsvundne trækister blev hurtigt fundet.
– Mange års regnvand var løbet ned ad trappen, ind under jerndøren og ud på cementgulvet i krypten. Her havde løvefødderne af træ hurtigt suget vand, faldet sammen, hvorefter kisterne stod næst i rækken og var rådnet op og formuldet.
Nationalmuseet gav menighedsrådet to valg. Enten skulle krypten fyldes op med sand og lukkes. Eller også kunne de vælge at sætte krypten i stand. Efterkommerne af Bille-Brahe- familien, som fortsat har råderet over gravstedet, blev taget med på råd.
– De ønskede så sandelig ikke, at krypten blev fyldt op, for de havde stadig i sinde at benytte familiens gravplads, som er et meget større areal end selve monumentet og krypten, fortæller Nicolai Pandorff.
Den fælles beslutning blev, at krypten skulle fredes totalt, hvorefter en større proces gik i gang.
Flådens egetræ
Jernet i kryptens buede ”staldloft” kunne holde i mindst 100 år endnu, men rummet blev sat i stand og gulvet renset op.
– Der var også et gulvafløb, men vi aner faktisk ikke, hvor vandet løber hen, fortæller Nicolai Pandorff. Begejstret fortæller han også om de nye egetræskister, som blev bestilt igennem en kistefabrik i Tommerup på Fyn.
– De havde opkøbt en del af flådens lager med egetræ, som der oprindeligt skulle laves skibe af, men tiden var ligesom løbet fra det. Nu byggede de så to kister til os, hvor messingpladerne med de afdødes navne – som blev fundet i resterne – blev pudset og skruet på. Forsigtigt skulle de to zinkkister nu løftes over i egetræskisterne.
– Bedemanden havde taget to ekstra zinkbunde med, som han skød ind under zinkkisterne, for han var virkelig bange for, hvor holdbare og tætte de var. Et par stropper kom omkring, og derefter var vi fire mand, som løftede zinkkisten op og ned i egetræskisten uden at noget faldt eller raslede noget ud – og gudskelov for det, lyder det lettet fra Nicolai.
Sluttelig blev jernurnen med sønnen, Petrus Bille-Brahe, som godsejerparret havde mistet, sat tilbage i den istandsatte, kongelige porcelænsurne og op på marmorsoklen igen.
Indvielsen
Familien Bille-Brahe fulgte interesseret med i restaureringen af gravkrypten, og da Nationalmuseet endelig var færdig, kom den nærmeste familie forbi en søndag eftermiddag.
– De havde en flaske portvin med, drak et glas og sagde farvel til dem dernede. Sidst lagde de et brev, hvori de alle sammen skrev under på, at de har været der. Så tog Preben Bille-Brahe – den ældste i familien – sin seglring af og forseglede brevet. Det kom i en pose og ligger nu ved urnen med deres våbenskjold på. Til sidst fik familien selv lov til låse døren til krypten – og det har den været lige siden, slutter kirkeværge Nicolai Pandorff.
