Sæson for skovflåter: 6 gode råd for at undgå bid og sygdomme

Sæson for skovflåter: 6 gode råd for at undgå bid og sygdomme
Husker du at tjekke dig selv, kæledyr og børn for flåtbid, bør du ikke være bange for at færdes i naturen. Foto: Dansk Naturfredningsforening

HORNSHERRED: En skovtur betyder højst sandsynligt møde med skovflåter. Men husker du at tjekke dig selv, kæledyr og børn for flåtbid, bør du ikke være bange for at færdes i naturen. Her er seks gode råd for at undgå bid og sygdomme fra skovflåter.

1. Lyse bukser og sokker gør livet svært for skovflåten. Tag lyst tøj på underkroppen. Det vil gøre det sværere for flåterne at sætte sig fast, og gøre dem nemmere at opdage.. En god tommelfingerregel er, at findes der hjortevildt i dit område, så er der helt sikkert også flåter.

2. Løbende kropstjek for skovflåter. Borrelia bliver først overført, når skovflåten har siddet flere timer og dernæst overfører bakterien med en væske. TBE bliver overført umiddelbart i minutterne efter bid. Derfor er det en god idé løbende at tjekke især benene for kravlende flåter.

3. Få hele kroppen ud. Vær opmærksom på at fjerne hele dyret fra huden, da hovedet på skovflåten har det med at sidde godt fast. Bliver hovedet alligevel siddende, så skal det nok selv ryge ud af kroppen efterhånden.Brug gerne en pincet og undgå at klemme om flåtens krop, da det vil kunne øge risikoen for at klemme borrelia ind i kroppen.

4. Bliv TBE-vaccineret. Er du særligt meget ude i naturen eller bor i områder med mange skovflåter, og hvor TBE har vist sig, kan du tale med din læge om at blive TBE-vaccineret.

5. Hold dig til stier – der bor skovflåter ikke. Flåterne holder til i højt græs og krat og vil ikke bryde sig om tør, blottet jord. Er du derfor bekymret for at blive bidt, kan du holde dig til afmærkede stier.

6. Hold øje med symptomer efter flåtbid. Er du blevet bidt af en borreliasmittet flåt, vil der typisk danne sig et tydeligt rødt udslæt rundt om biddet. Herefter vil der opstå feber, hovedpine og træthed. Samme symptomer viser sig ved TBE, men først to ugers tid efter biddet. Hold derfor øje med symptomer i tiden efter et bid fra en skovflåt, og gå til lægen ved mistanke om sygdom.

Andre artikler fra denne uge

Skibbyhold klar til VM


SKIBBY: I sidste weekend var “landsholdet” i voltigering, fra Skibby Ride-og Voltigeklub, til stævne i Sverige – sidste generalprøve inden

Læs mere »