Alvorlig afslutning på sæson

Alvorlig afslutning på sæson
Marieke Leemreize fra ”Læger uden grænser” var udsendt til Sydsudan omkring 2015. Foto: Søren Skov

SKIBBY: Omkring 60 tilhørere hørte med interesse læge Marieke Leemreize fortælle om forholdene for patienter og sundhedspersonale i Sydsudan i Historisk Forening for Skibby-egnen mandag aften den 19. maj.

I Sydsudan bliver mulighederne for at komme til læge begrænset meget. Ikke bare af ekstreme naturforhold med skiftevis oversvømmelse og tørke, men også af den mere end ti år lange borgerkrig i det unge land. Så ”Læger uden grænser” har gennem mange år arbejdet i landet, hvilket foregår i nært samarbejde med lokalt sundhedspersonale.

Med billeder og Marieke Leemreizes personlige historier fra hverdagen i sundhedsklinikken blev deltagerne klar over alvoren, men også over, hvordan mange især kvinder og børn bliver hjulpet med relativt små midler, der alle kommer fra donationer.

Spørgelysten var stor, og spurgt konkret til udviklingen i Sydsudan var Marieke Leemreize ikke så fortrøstningsfuld, men heldigvis mente hun, at det i verden generelt går i den rigtige retning.

Formand Niels Nielsen afsluttede aftenen med at give Marieke Leemreize en buket, da hun holdt foredraget uden egentlig honorar som en del af formålet med ”Læger uden grænser”: At bære vidnesbyrd om forholdene i verden ud til så mange som muligt.

Foreningens bestyrelse vil nu begynde planlægningen af efterårets foredragssæson.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »