16-årig blev matchvinder for FCH

16-årig blev matchvinder for FCH
Efter 18 minutter af kampen opstod lidt kompakt spil, hvor bolden til sidst ramte Mads Dolling og gik i mål.

Af Bjarne Svegaard

HORNSHERRED: Den kun 16-årige Mads Dolling blev matchvinder for FC Hornsherred (FCH), da TFC Odsherred blev slået med 1-0 i Serie 2 kampen lørdag på Skibby Stadion.
Da udviklingen efter de fem første runder i i forårsturneringen har været, at topholdene mister point, medens de nederst placerede skraber point til sig, var de 3 point yderst velkomme for FCH.
Den enlige scoring kom efter 18 minutter, hvor bolden efter fint opspil blev sendt ind fra højre side.
Her opstod lidt kompakt spil, hvor bolden til sidst ramte Mads Dolling og gik i mål. Resten af halvlegen blev ligeligt fordelt chancemæssigt.

Intens afslutning
FCH burde have afgjort kampen i det første kvarter efter pausen med et væld af chancer. I stedet meldte trætheden sig hos FCH, og gæsterne tog over i det sidste kvarter, hvor blandt andet en feberredning af Simon Berthelsen var med til at sikre sejren.
-Vi blev ramt af tre meget vitale afbud, og jeg har al mulig ros til substitutterne, der var med til kæmpe sejren hjem, sagde en tilfreds cheftræner Dennis Kelm Vendelbo, der samtidig kunne glæde sig over, at alle klubbens tre seniorhold vandt.
Næste opgave for FCH bliver på lørdag klokken 11.00 på Osted Stadion mod en et stærkt FC Lejre-hold, der har vundet de sidste fire kampe.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »