Af Asger Thomsen
SKIBBY: Der er to begreber, der går igen i den aktuelle samfundsdebat: Fællesskaber og sammenhængskraft. Når noget efterspørges og problematiseres, er det ofte tegn på, at det er en mangelvare. Men når den nære fortid, den sidste tredjedel af 1900-tallet, engang kommer i historikernes hænder, vil de sandsynligvis beskrive tiden efter den store kommunalreform i 1970 som folkestyrets blomstringstid.
Lad mig tage den hedengangne Bramsnæs Kommune som eksempel. I 1970 rummede den seks kirker, fem folkeskoler, tre biblioteker, to idrætshaller, tre godser, tre havne, to forsamlingshuse, to kroer og nogle enkelte daginstitutioner og plejehjem. Altså et velfunderet, alsidigt samfund med stor diversitet, som man ynder at tale om i dag, og hvor den nye store kommunalbestyrelse ofte arrangerede velbesøgte borgermøder.
Efter få år indrettede man et velfungerende rådhus i den nedlagte Lyndby skole med Richard Mortensens litografier og kunsthåndværkeren og møbelsnedkeren Helsøe Jensens smukke møbler, ydermere etablerede man en ”borgerbutik i Kirke Hyllinge og tog initiativ til afholdelse af kulturuger med koncerter, udstillinger, foredrag m.m.m. ”Foreningen til bevarelse af landskaber og bygninger”, der var oprettet i den gamle Sæby-Gershøj kommune, blev udvidet til at omfatte hele Bramsnæs og blev senere omdøbt til ”Bramsnæs lokalhistoriske Forening”
Der var købmandsbutikker i de fleste små landsbyer og et rigt foreningsliv, hvor bylaug og andre beboersammenslutninger hurtigt skød op og også i dag er aktive.
68-oprøret nåede vel aldrig rigtigt til Bramsnæs, men det socialistiske ”Folk i Bramsnæs” med folkedans, spillemandsmusik og eget oplysningsforbund i tilslutning til de partifunderede AOF, FOF og LOF var dog en nyskabelse.
De unge mødte hinanden til store halballer med kendte bands og solister, og i de små skoler knyttede børnene forældrene sammen, som børn altid har gjort. Skolerne var rammen om en udbredt voksenundervisning efter den succesrige såkaldte fritidslov. Hurtigt blev der også oprettet en kommunal musikskole. Derimod er de store årlige idrætsstævner i Borrevejle-centeret, hvori en stor del af kommunens børn og unge deltog, forlængst forsvundet.
Jeg kommer i øvrigt i den forbindelse til at tænke på en lille pudsig episode. Alex Christiani, der med tjener og chauffør boede på Egholm slot, kørte som en af de første pendlere til sit arbejde i de verdenskendte ingeniørfirma, Christiani og Nielsen, i København. En morgen gik bilen i stå ud for Sæby-Gershøj Centralskole, og Christiani gik ind for at låne skolens telefon. Efter at have ringet til Falck spurgte han førstelæreren ”Hvor er jeg egentlig?” Denne svarede ”De er på en skole, hr. Christiani”, hvorefter følgende replikskifte fandt sted ”Og hvem går så i skole her?” ”Det gør børnene fra Sæby, Gershøj og Biltris”, hvortil Christiani udbrød ”God idé! God idé!”. Til Christianis forsvar skal siges, at skoler var sjældne i Fjernøsten, hvor ingeniørfirmaet bl.a. havde sit virke,
At forældrene ved samme skole i 70-erne tog initiativ til opførelse af et friluftssvømmebassin, der stadig er en stor succes, var også typisk for tiden.
Kulturen spillede en stor rolle i det daværende Bramsnæs. Efter årtusindskiftet byggede man et stort, smukt og moderne bibliotek i Kirke Hyllinge, og borgmester Flemming Jensen opfordrede overbibliotekaren til at få skabt en støtteforening omkring biblioteket- Det blev til Bramsnæs Kunstforening, nu Lejre Kunstforening, som i mange år kom til at stå for utallige spændende og alsidige arrangementer
Meget af det ovenfor beskrevne samfundsliv er forsvundet her i det nye århundrede, og meget holdes kun i live af den ældste generation. Den legendariske ”Foredragsforening” i Kirke Hyllinge er for længst nedlagt, og mange foreninger klager over manglende deltagelse, især af yngre medlemmer. Kun idrætsforeningerne melder om stigende tilslutning.
De unge kan så finde en del af det forsvundne på deres skærme, hvis de altså gider.
Ved den næste store strukturreform i 2007 var det nærliggende at gøre kommunerne Jægerspris, Skibby og Bramsnæs til en ny storkommune dækkende den halvø, som Hornsherred geografisk udgør. Men sådan kom det desværre ikke til at gå, og nu kan Skibby og Kirke Hyllinge betragtes som udkantsområder.
