Mangelfuld servicestandard svigter børnene

Mangelfuld servicestandard svigter børnene

Læserbrev

Af Jan Lykke,
Slangerup

Frederikssund kommune har sendt et udkast til en servicestandard for det specialiserede børneområde i høring. Det er positivt, at kommunen vil skabe klarhed om serviceniveauet, men udkastet er desværre mangelfuldt.

En velbeskrevet og fyldestgørende servicestandard sikrer ensartet sagsbehandling, forventningsafstemning og færre konflikter mellem borgere og kommune. Den bør også give et klart overblik over støttemuligheder, så borgerne lettere kan navigere i en kompleks lovgivning.

Kommunen har vejledningspligt, men mange borgere oplever, at de ikke får tilstrækkelig information. En fyldestgørende servicestandard kan fungere som et praktisk opslagsværk og styrke borgernes retssikkerhed.

Desværre nævner udkastet kun 10 støttemuligheder, selvom lovgivningen rummer langt flere. Til sammenligning beskriver Egedals servicestandard næsten 30 støttemuligheder, hvilket giver borgerne et langt bedre overblik.

Jeg opfordrer derfor byrådet til at sikre en mere dækkende servicestandard, så borgere får et reelt overblik over både serviceniveau og støttemuligheder i kommunen.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »