Drag i Skibby Kino

Der er en sprudlende kemi i ”Unicorns” mellem Ben Hardy (fra ”Bohemian Rhapsody”) og Jason Patel i de to hovedroller.

SKIBBY: Engelske ”Unicorns” fortæller om kærlighed, identitet og om at finde sig selv, når Skibby Kino viser filmen 2.-5. og 9.-11. september kl. 19.30.

Det er en film om lidenskab, familie, kultur og den livsændrende magi, der ligger i at blive set for den, man virkelig er.

Da Luke en aften kommer forbi en natklub, møder han Aysha – en smuk og forførende kvinde. Deres første kys er fuld af gnistrende og hed kemi, indtil Luke overraskende opdager, at Aysha ikke er den ciskønnede kvinde, han antog hende for, men en helt exceptionel og fortryllende drag queen.

Først er Luke chokeret, men efterhånden som han lærer Aysha at kende, og mens de hver især kæmper med deres egne personlige problemer, indser de, at kærligheden ikke kan sættes i bås og kan opstå de mest uventede steder.

Andre artikler fra denne uge

Ny formand og bestyrelse

FREDERIKSSUND: Socialdemokratiet i Frederikssund har på sin seneste velbesøgte generalforsamling lørdag 21. marts valgt en ny bestyrelse, der skal stå

Læs mere »

Ny lokal bestyrelse

FREDERIKSSUND: Efter den nyligt afholdte generalforsamling har Dansk Folkeparti i Frederikssund sammensat en ny lokal bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig 1.

Læs mere »