Nyt hold i front for landets kulturelle samråd

Nyt hold i front for landets kulturelle samråd
Landsformand Erik Vigsø og næstformand Kenneth Jensen.

FREDERIKSSUND: Landsforeningen valgt nyt formandskab, da bestyrelsen var samlet på Metalskolen i Frederikssund Kommune.

Ny landsformand er Erik Vigsø fra Aarhus og ny næstformand er Kenneth Jensen fra Frederikssund. De blev begge valgt uden modkandidater.

Ud over det nye formandskab fortsætter Preben Frederiksen, ligeledes fra Frederikssund, som kasserer for landsforeningen.

Kulturelle Samråd i Danmark

Foreningen er landsorganisation for de kulturelle samråd i landets kommuner.

Samrådene er lokal paraply for kommunernes kulturelle og frivillige foreninger, og derigennem organiserer og repræsenterer landsforeningen flere tusinde foreninger og flere hundrede tusinde foreningsaktive borgere.

Landsforeningen arbejder for at fremme den lokale kultur og samrådenes udvikling og vilkår, over for såvel nationale politikere og offentlige institutioner som internationale partnere.

Økonomisk er landsforeningens arbejde finansieret gennem kontingentindtægter, egne indtægter fra arrangementer og via udlodningsmidler fra Kulturministeriet.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »