Kunstudstillinger i kultur- og medborgerhuset

Kunstudstillinger i kultur- og medborgerhuset

Billedkunstner Lene Sandvang udstiller i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus lørdag den 10. og søndag den 11. juni.

KULHUSE: Lene Sandvang arbejder med maleri og tegning. Hun bruger akryl, tusser, farvekridt, blyant og lak på både lærred og papir.

Hun bor i Holløse nær Tisvilde og arbejder med sin kunst i Hillerød i den gamle Frederiksborg Slotsmølle lige ved Frederiksborg Slot. Hun udstiller en del samt afholder mange kurser for både voksne, mindre børn, teenagere samt børnebørn og deres bedsteforældre i hendes gamle, atmosfærefyldte atelier med maling på både vægge og gulve.

Ved udstillingen i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus udstiller Lene Sandvang et udvalg af malerier og tegninger.

Malerierne er farvestrålende, mættede og finurlige med fokus på kvinder, tid, efterår, muld, sjæl, vand, intuition, urkraft, natur, kællingetid, følsomhed, stilhed, gro, rødder og vingefang.

Tegningerne er sarte og dæmpede i farverne. De er tegnet på karduspapir og sort pap, hvilket giver en særlig stemning. Motiverne er opstået af mange stille timer i naturen – i tusmørket, om natten og om dagen, hvor hun søger at fange og tegne stilheden og naturens fuldkommenhed.

Der er gratis adgang til udstillingen. Kunstneren er til stede begge dage.

Adressen er Gl. Kulhusvej 149, 3630 Jægerspris

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »