Tilskud til jubilæumsinitiativer

Tilskud til jubilæumsinitiativer

SELSØ: Herregårdsmuseet Selsø Slot har søgt kulturpuljen om tilskud til afvikling af kulturaktiviteter i 2023 herunder særligt en række jubilæumsarrangementer.

Herregårdsmuseet Selsø Slot havde søgt – og fik bevilget – et samlet tilskud på 60.000 kroner.

Pengene skal bruges til udvikling af jubilæumsudstilling, en jubilæumsfejring med åbent hus og til Herregårdenes dag.

Jubilæumsudstilling

I anledning af museets 50 års jubilæum ønsker man at etablere en fast udstilling, der formidler historien om Linder-parret, der i begyndelsen af 70’erne gik i gang med at reetablere herregården, som den blev forladt i 1829, da husets sidste beboer døde.

Museet åbnede i 1973.

Udstillingen baseres på viden fra Selsø Bogen, skrevet af Bernard Linder. Indholdet udvælges af museets omvisere og opstilles på lærreder af en professionel grafiker.

Udstillingen skal være på 1. salen og de tiltænkte vægge skal klargøres.

Hertil var der søgt om 30.000 kroner. Til selve jubilæumsfejring med åbent hus med en række oplæg og optrædener lød ansøgningen på 20.000 kroner.

Dans i baroksalen

De resterende 10.000 kroner skal bruges til aktiviteter inde i huset på Herregårdenes Dag, 3. søndag i august.

Selsø Slot vil markere dagen med levende dans og musik i baroksalen, værksteder i kælderen og særomvisninger med fokus på Herregårdshistorien.

Nationalparken laver aktiviteter udendørs med udspring i hæftet Leg og Lær, som er udviklet i samarbejde med naturvejlederen på 0-6 års området i Frederikssund Kommune.

Foto: Steen Westh

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »