Klippekortordningen tilbage i Frederikssund Kommune

Klippekortordningen tilbage i Frederikssund Kommune

Af Inge Messerschmidt
Gruppeformand
Dansk Folkeparti

For Dansk Folkeparti er klippekortordningen en mærkesag.

Ordningen har haft trange kår her i Frederikssund, men det er glædeligt, at den er startet op igen pr. 1. januar 2023 på vores plejehjem via to millioner kroner om året i budgettet.

Klippekortordningen blev indført i 2017 på Dansk Folkepartis initiativ i Folketinget. En pulje til fordeling af midler blandt kommunerne.

Frederikssund modtog øremærkede knap seks millioner kroner til deling mellem 2017 og 2018.

Pengene findes fortsat på Finansloven, men ordningen forsvandt her i Frederikssund, da midlerne ikke mere var øremærket klippekortordningen, hvilket er rigtig ærgerligt, da ordningen er med til at give den enkelte beboer et frirum til lige netop det, den enkelte gerne vil.

En gåtur, en tur til frisøren, ekstra rengøring eller noget helt andet.

Frit valg efter eget ønske.

Rigtig vigtigt, da det at kunne bestemme selv uden altid at skulle følge en gruppeaktivitet, som man måske egentlig ikke er så interesseret i, betyder noget for den enkelte.

Det sociale aspekt ved at deltage i fællesaktiviteter er vigtig, men det er også vigtigt at kunne bestemme selv.

Derfor er det meget glædeligt, at vi efter lang debat i Omsorg og Ældre-udvalget kunne blive enige om at bruge teksten fra budgetaftalen – nemlig at borgere på plejehjemmene fortsat kan tilvælge individuelle aktiviteter.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »