Frederikssund har fået en ny forening for skabere

Frederikssund har fået en ny forening for skabere

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Den gamle gymnastiksal på gymnasiet summede af liv, gløgg og æbleskiver, da den nye Forening MakerVærket så dagens lys ved den stiftende generalforsamling..

Den nyvalgte bestyrelse består af repræsentanter fra både erhvervsliv, ungdomsuddannelse, folkeskole og kulturliv. Det brede repræsentantskab skal sikre, at MakerVærket bliver et centralt samlingspunkt i Frederikssund.

Et makerspace er et sted, der summer af aktivitet og bobler af virketrang. Et sted, hvor man mødes på tværs af baggrund, alder og interesser.

MakerVærket stiller forskellige maskiner til rådighed og kan rådgive om alt fra hobbyprojekter til den spirende forretningside.

Åbne værkstedsdage

I MakerVærkets lokaler huserer allerede Repair Cafe, der er et frivilligt initiativ af borgere, der hjælper andre borgere med at reparere deres ting.

På sigt er drømmen, at der vil komme alt fra skoleeleven med familie over lærlingen til den pensionerede virksomhedsansatte.

Hvis man er interesseret i at høre mere om MakerVærket, eller har man et konkret projekt, man gerne vil realisere, kan man kigge forbi de åbne værkstedsdage om torsdagen mellem 14-17.

Ma finder MakerVærket på Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6.

Læs mere på www.makerværket.dk.

Frederikssund Kommune

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »