Nu ruller den mobile turistinspiration

Nu ruller den mobile turistinspiration
Foto: VisitFjordlandet.

FJORDLANDET: 2022 er et år spækket med events i Roskilde, Lejre og Frederikssund – og det betyder mange turister, som naturligvis skal inspireres til at opleve det bedste af destination Fjordlandet.

For at møde gæsterne hvor de er, er VisitFjordlandet nu at finde i byrummet med den mobile turistinspiration – en folieret ladcykel. Cyklen medbringer VisitFjordlandets guidebog på tre sprog med blandt andet kort samt inspiration til alverdens oplevelser, spise- og overnatningssteder i destinationen.

Cyklen er bemandet med en guide med stor viden om området – og ligesom cyklen er også guiden let genkendelig med de helt nye VisitFjordlandet-uniformer.

Den mobile turistinspiration ruller allerede, og mange nysgerrige gæster er allerede kommet forbi til en snak og gode råd.

Den mobile turistinspiration er medfinansieret af Erhvervsudvalget i Roskilde Kommune.

Fjordlandet

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »