TØJeksperten fortsættter – med ny ejer

TØJeksperten fortsættter – med ny ejer

Af Conny Probst

SKIBBY: I slutningen af maj meddelte TØJeksperten, at man – på grund af Corona-krisen – så sig nødsaget til at lukke en række butikker landet over. Blandt andet butikken på Bymidten 8 i Skibby, hvor Jan Stenvall var butikschef. 

Det er han fortsat. For Kim Michael Daleng, der siden 1. juni 2015 har været ejer en TØJeksperten-butik i Ringsted, har overtaget butikken i Skibby. 

– Jeg har faktisk gerne villet have Skibby i et års tid. Jeg bor selv i Kirke Hyllinge, og min kommende hustru har længe spurgt, om jeg ikke kunne begynde at holde fri om lørdagen, siger han.

Derfor har Kim Michael Daleng ansat en deltidsmedarbejder i Ringsted, og Jan Stenvall som fuldtidsbutikschef i Skibby. 

– Fremover vil jeg dele min tid mellem Ringsted og Skibby. Så kunderne kan se mit ansigt begge steder, siger han.

Butikken i Skibby har vært lukket i tre dage, hvor der er blevet gjort klart, gjort status og gjort rent.

– Jeg vil meget gerne tilføre butikken nogle spændende, nye mærker. Det arbejder jeg på pt., fortæller Kim Michael Daleng.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »