Nu får affaldet langs kysterne kamp til stregen

Nu får affaldet langs kysterne kamp til stregen

Miljøstyrelsen har uddelt 3,1 millioner kroner til oprydning af plastik og andet affald på de danske strande.

NATUREN: Kampen mod affald langs de danske kyster får nu ekstra kræfter. Miljøstyrelsen har nemlig givet godt 3,1 millioner kroner til i alt 25 projekter, der bidrager til oprydning af affald ved strande og kystnære områder.

Både offentlige myndigheder, private selskaber og almindelige borgere har kunnet ansøge om tilskud og interessen har været stor. 

Blandt modtagerne af tilskud er Hold Danmark Rent ApS, som i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund har søgt om penge til indsamling af affald i 10 særligt udvalgte åer med direkte udløb til havet. 

Til projektet er der bland andet givet tilskud til indsamlingsudstyr.

– Mange kajakroere har allerede været i gang med at indsamle affald, men med støtten fra Miljøstyrelsen kan vi intensivere indsatsen. Vi forventer, at 300 kajakroerne vil komme ud på vandet i 2020 for at give naturen en hjælpende hånd. Nu venter vi bare på at vejret bliver lunere, fortæller udviklingskonsulent i Dansk Kano og Kajak Forbund, Irene Lauridsen.

I løbet af 2020 vil der igen være mulighed for at søge penge fra strandoprydningspuljen. 

Der var ansøgt for i alt 

5.481.488 kroner, og der  blev givet tilsagn til i alt 3.160.788 kroner. 

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »