Opera i Skibby Kino

Opera i Skibby Kino

SKIBBY: Fredag den 8. november er der mulighed for en stor opera-oplevelse i Skibby Kino.

Gæsterne kommer en tur til Sydney i Australien, hvor de under åben himmel bringes tilbage til Det gamle Egypten i Giuseppe Verdis opera “Aida”. Aida er om kærlighed og jalousi, om krigens sejrherrer og taberne, om forræderi – og som i mange operaer går de elskende i døden sammen til slut. 

Forestillingen synges på italiensk, og der er engelske undertekster. 

Forestillingen vises klokken 19.30. Billetter kan købes eller bestilles på Kinos hjemmeside. 

Og for at medvirke til en festlig aften serveres der en lettere oste-anretning i pausen.

Andre artikler fra denne uge

Den store flugt

NaturEkspressen åbenbarede Hornsherred for ukrainske flygtninge. Af Tomas Skov HORNSHERRED: Der er høj sol over Herredet, da NaturEkspressen sætter fra

Læs mere »

Ny sæson med Seniorbio

SKIBBY: Efterårets første forestilling i Skibby Kinos Seniorbio bliver 1.-2. september kl. 13.30 med den danske film ”Mørkeland” fra august

Læs mere »