Forsøg skal give mere natur i vejkanterne

Forsøg skal give mere natur i vejkanterne

I den kommende tid vil Lejre Kommune undersøge, hvordan man kan få endnu flere planter og insekter til at trives på udvalgte strækninger. 

LEJRE KOMMUNE: Små skilte med teksten ”Artsrig Vejkant” er netop dukket op på fem vejstrækninger i Lejre Kommune. Strækningerne er blevet udvalgt til forsøget, der skal skabe mere plante- og insektliv i vejkanterne 

Strækningerne er udvalgt, fordi de ligger tæt på interessante naturområder, og fordi de får så meget lys, at der er gode vækstbetingelser for nyt liv. De udvalgte strækninger vil blive slået lidt anderledes end andre vejkanter i kommunen. Om foråret vil kommunen slå strækningerne lidt tættere og dermed sætte brændenælder og andre dominerende planter lidt tilbage. På den måde bliver der mere plads til planter med knapt så kraftig vækst.

De fem udvalgte strækninger i Lejre Kommune er:

– En strækning på Orehøjvej ved Gammel Lejre (1,7 km)

– To strækninger på Munkholmvej (I alt 2,9 km)

– En strækning på Bispegårdsvej (2,6 km)

– En strækning fra Hanehøjvej til Kisserupvej (I alt 3,1 km)

– En strækning ved Borrevejleafkørslen samt heller (0,5 km)

Forsøget vil foreløbig vare indtil 2020.

Andre artikler fra denne uge

Et svin pr. snude

Af Tomas Skov HORNSHERRED: Som det formentlig blev de fleste bekendt under valgkampen, producerer Danmark hvert år over 30 millioner

Læs mere »

Pas på ukrudtsbrænderen

FREDERIKSSUND: Der har været flere uheldige tilfælde af mindre brande under brug af ukrudtsbrændere i Nordsjælland. Ukrudtsbrændere er populære, når

Læs mere »