Søg puljen til ferieaktiviteter

Søg puljen til ferieaktiviteter

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Fritids- og Kulturudvalget afsatte på deres møde den 7. marts en pulje til ferieaktiviteter i skolernes sommerferie.

Det er et initiativ, der skal være med til at sikre, at alle børn i kommunen får muligheden for spændende aktiviteter i sommerens løb. Initiativet har eksisteret i en årrække og kommer allerede en del børn til gode.

– Men vi håber, at endnu flere foreninger og aktører vil se det her som en håndsrækning til at kunne tilbyde noget ekstra – og dermed også komme i kontakt med nye potentielle medlemmer, siger formand for Fritids- og Kulturudvalget, Jesper Wittenburg. Oversigten over ferieaktiviteter samles i en fysisk flyer, der udkommer medio maj samtidig med, at flere detaljer vil blive oplyst på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Foreninger og aktører, der ønsker at tilbyde ferieaktiviteter, kan søge om det via Frederikssund Kommunes hjemmeside, hvor der også er beskrevet krav til arrangementer med mere. 

Ansøgningen skal sendes ind senest 3. april 2019.

Indtil videre kan man læse nærmere her: www.frederikssund.dk/ferieaktiviteter.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »