95 år er ingen alder

0

Af Conny Probst

JÆGERSPRIS: Selv om der står 1. februar 1924 på dåbsattesten, er Lilly Jørgensen stadig frivillig i Samrådets telefonstjerne, hvor hun ringer til ”de ældre”.

– Ja, ler hun hjerteligt. Mine børn spørger nogle gange, hvem der ringer til mig. Men det er der ingen, der gør. 

Den særdeles aktive dame, der fylder 95 år i denne uge, har pt. 12 ”ældre”, som hun ringer til hver sjette uge mellem klokken otte og ni om morgenen for at høre, om alt er vel.

– Jeg har været med siden 2007. De er meget glade for mig; for jeg snakker nok lidt mere end de andre.

Lilly Jørgensen er et kendt ansigt i lokalområdet. Hun var med, da der blev oprettet ældreråd og sad i flere år i amts-ældrerådet. I en periode var hun formand for Jægerspris Pensionistforening; nu er det blevet vekslet til et aktivt medlemskab, der benyttes flittigt hver uge.

Hun klarer det selv
I 2011 blev Lilly Jørgensen opereret i ryggen, og bagefter fik hun to nye hofter.

– Ryggen driller lidt, hofterne mærker jeg ikke noget til, fortæller den aktive dame, der først stoppede med at køre bil, da hun var 93 år.

– Jeg handler stadig selv ind. Og det tager mig kun 11 minutter at gå fra Egernvej til omsorgscenter De Tre Ege på Svalevej. Man har jo godt af lidt frisk luft, siger hun.

Lilly Jørgensen deltager i Ege-pensionisternes aktiviteter, hun går til bankospil og til gymnastik i Kignæshallen. Og så passer hun sin lille have, strikker, hækler og gætter kryds og tværs. 

– Jeg får tit at vide, at jeg er sej. Jeg keder mig i hvert fald aldrig.

Lilly Jørgensen er også noget af en korthaj. Hun er ferm til whist, som hun har spillet lige siden barnsben. 

– Ja, jer er en gravet kortspiller og er med i kortklubben på De Tre Ege. Men det sker da, at vi taber indimellem. Jeg tabte to kroner i går, ler hun hjerteligt.

Lilly Jørgensen har tit et håndarbejde i hænderne. Hun hækler firkanter til tæpper og strikker tørklæder. Foto: Steen Westh
Share.

About Author