2019 bliver et stort år for Skibby Aktive

2019 bliver et stort år for Skibby Aktive
Der er gået mange frivillige timer med at holde møder med Netto og Frederikssund Kommune for at søge at påvirke udviklingen af det nye Netto bedst muligt.

FJORDLANDET: 2018 blev et travlt år for Skibby Aktive med mange aktiviteter og nye tiltag, fortæller formand Morten Kremmer. 

– Hver måned har vi enten holdt arrangementer eller skabt aktivitet for lokalområdet. Vores rolle som igangsætter er slået fast mange steder; både i Frederikssund Kommune og hos mange af vores samarbejdspartnere får vi ros for at være en positiv, konstruktiv og aktiv forening. Det er vi stolte af.

Mange af aktiviteterne i 2018 har handlet om naturen. Foreningen har blandt andet samlet en gruppe af stifindere fra hele området, som har kortlagt lokale stier og som – i et pilotprojekt med kommunen – arbejder med at sætte skilte op og få gjort opmærksom på områdets muligheder.

Infrastrukturen
På Grøn Weekend i maj viste frivillige ildsjæle lokalområdet frem for lokale og turister med stor succes. Det planlægger man at gentage i 2019. 

– Herudover samarbejder vi med Nationalparken Skjoldungernes Land, blandt andet om den udstilling, der er lavet i Bymidten med billeder fra parken. Og så har vores udvalg for vedligehold & forskønnelse sat præg på flere grønne områder i Skibby og igen plantet blomsterløg ved byens indkørsler.

– Områdets infrastruktur er udviklet med indflydelse fra Skibby Aktive. 

Butikslivet
– Vi er ikke gode til at gøre vores arbejde synligt. Men der er gået mange frivillige timer med at holde møder med Netto og Frederikssund Kommune for at søge at påvirke udviklingen af det nye Netto til den bedst mulige løsning, fortæller Morten Kremmer. 

– Det sidste arbejde med plads foran hæveautomater og nye bede ved Netto er et eksempel på det gode samarbejde.

-Vores butikker har også gjort en flot indsats for at skabe liv i byen med blandt andet Rød Løber arrangementet, livsstilsmesse i foråret og lørdagsmarkeder i sommerhalvåret. 

I løbet af efteråret har man skabt et nyt aktivt erhvervsudvalg blandt medlemmerne. 

– Udvalget har allerede søgt indflydelse hos kommunen på industriområdet i Skibby Nord og mødt lydhørhed og samarbejde hos forvaltningen. 

Det største år
I indeværende år bliver det store tema indvielsen af den nye bro. 

– Det er en kæmpe begivenhed i vores lokalområde; faktisk den største investering i området siden Kyndbyværket blev indviet i 1940.

– Vi ved det vil skabe vækst og nye muligheder, og det skal markeres, så det huskes. 

Derfor har Skibby Aktive besluttet at initiativ til at samle foreninger, sportsklubber, kirkerne, skolen og mange andre aktører i januar, så man kan planlægge en indvielsesuge med aktiviteter, der inddrager alle og kan vise området frem med alt det gode, det har at byde på. 

Herudover arbejder udvalget for Udvikling & Infrastruktur arbejder i øjeblikket med et projekt for fornyelse af Bymidten. 

-Hvis tilladelser og de tekniske udfordringer falder på plads, så er der fundet investorer, der kan give byen en overdækket markedsplads med byggestart allerede i 2019. 

– Det er stort projekt, som sammen med anden fornyelse kan samle og gøre Bymidten til noget særligt, lyder det fra formanden.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »