Af Anne-Lise Kuhre
Byrådsmedlem S
Sønderparken 53, Slangerup
Som socialdemokratisk medlem af Opvækstudvalget, vil jeg gerne sige stor tak til vores gruppeformænd, der har sat et budget sammen, vi alle kan se os i.
Der bliv ikke indført flere lukkedage og ikke sparet på udviklingspædagogerne i budgettet 2020. Der var indkommet flere høringssvar omkring lige netop de punkter. Godt at der blev lyttet til både pædagogerne og forældrene.
Der er lagt op til flere pædagoger, en positiv udvikling. Økonomien rækker til 14 uddannet pædagoger, der skal fordeles i alle vores 23 kommunale børnehuse.
Frederikssund Kommune vil herefter have en normering der bliver 3 vuggestuebørn pr. voksen og 6 børnehavebørn pr. voksen. Gode rammer for et godt arbejdsmiljø med mindre stress hos både børn og voksne.
Kvaliteten i dagtilbudene gør en afgørende forskel i forhold til hvordan børn klare sig senere i livet. En tidlig indsats er afgørende, da barnets første 1000 dage er de vigtigste.
De sociale færdighed hos et barn, bliver bedre med flere voksne omkring sig, og det mindsker muligheden for at komme i konflikter med hinanden.
Det er de sociale færdighedder de skal bruge i deres fremadrettede hverdag, i skolen, til fritidsaktiviteter, mm. Kvalitet i dagtilbudene minimerer også andelen af børn, der risikerer at ende i specialtilbud.
På den lange bane, bliver det meget dyrt ikke at have stor fokus på vores børn. Det specialiserede børneområde er stadig stigende, der kommer flere og flere børn der har et behov for støtte.
Det handler ikke kun om økonomien, penge er ikke alt, vi skal passe på vores børn og unge, de er vores fremtid. Dagtilbudene kan have stor betydning for social mobilitet, og kan være med til at ændre børnenes læring. Med bedre indlæringsevne får de nemmere ved skolen og dermed en forhåbentlig god skolegang med øgede muligheder for en god uddannelse.
Vi skal passe på vores små borgere og deres familier. De er vigtige for vores kommune.