Vi skal tænke ud af boksen

Vi skal tænke ud af boksen

Læserbrev

Af Gert Løfgren ,
Kandidat til KV25
Kandidat til RV25

Borgernes affaldssortering er dyr, ineffektiv – og unødvendig

Op mod 23.500 kr. pr. sparet ton CO2.

Det er den pris, Frederiksberg Kommune har beregnet for borgernes affaldssortering. En absurd høj pris for et system, der både er dyrere, mere besværligt og mindre effektivt end alternativerne.

Det er på tide, vi siger det, som det er: Affaldssorteringen i husholdningerne er til grin.

I både Holland og Norge har man for længst valgt en klogere vej: central affaldssortering. Det er billigere, mere effektivt – og borgerne slipper for at sortere derhjemme.

Fordelene er klare:

• Lavere CO2-pris pr. ton sparet.

• Færre tunge renovationskøretøjer i byerne, som slider vejene op og forurener lokalt.

• Færre grimme skraldespande i boligområder og naturen.

Central sortering er ikke kun smartere – det er fremtiden. Men fremtiden kommer ikke af sig selv. Vi skal turde tage ansvar og ændre kurs.

Som byrådets nye stemme vil jeg arbejde for, at Frederikssund Kommune søger frikommunestatus – og tager første skridt mod et moderne, centralt affaldssystem.

Vi skal stoppe med at bebyrde borgerne med ineffektiv symbolpolitik. Vi skal investere i løsninger, der virker.

Central affaldssortering er sund fornuft. Det er god økonomi. Og det er den grønne vej frem.

Jeg går gerne forrest.

Andre artikler fra denne uge

Pausens potentiale


Nye læseguides sidder klar hos Frederikssund Bibliotekerne. SKIBBY: Hos Frederikssund Bibliotekerne er nye frivillige læseguides blevet uddannet i foråret –

Læs mere »

Kulturhus i Skibby


Læserbrev Af Susanne Bettina Jørgensen, Frederikssund Byråd (A) Formand for Omsorg og Ældre Nyvej 7 er Skibbys kulturhus. Her foregår

Læs mere »