Valgplakat cirkusset

Valgplakat cirkusset

Læserbrev

Af Jørgen Olsen, Skibby

For 50 år siden var valgplakaten nødvendig. De kommunikationsmedier vi har i dag fandtes ikke. Informationen kom fra monopolradioen, og lokale aviser der ofte var udvalgte partiers talerør.

I dag er muligheden for at gøre sig kendt mangedoblet. Sociale medier tordner frem.

Alle politikere kan oprette en hjemmeside, blog, hvor deres læserbreve, kommentarer mv. kan ses. Det er meget få kandidater, der benytter denne borgerservice. Avisen skal leve, og kan ikke give gratis plads gratis til alverdens debatindlæg. Hvad med en annonce i avisen med henvisning til hjemmeside/blog? Her kan skriblerierne læses.

Jeg hadede plakatmareridtet de gange jeg har været opstlllet. Valgte altid det færrest mulige antal plakater. Alle havde plakater, så jeg måtte også have nogen? Perioden med opsætning – præget af en Klondyke indstilling – og villighed til at se stort på regler, gjorde at mange blev dr. Hyde.

Engang var det masonitplader, tapetklister, halmsnore. Når pladerne blev regnvåde – særdeles tungt og besværligt og livsfarligt når en tung plade blev blæst ned i dårligt vejr. I dag er det lettere med plastplakater og plaststrips, men også omkostningstungt.

78 kandidater i Frederikssund Kommune.Minimum 4500 plakater? Pris med strips, kr. 250000 eller mere? Læg dertil kørsel for at finde en ledig plads, og efter valget igen kørsel for at tage ned. Det er Knold & Tot. Vover knap at nævne miljøbelastningen. Læg dertil et ‘vælgerbedrag’ – idet mange fotos i den grad er så voldsomt photoshoppet, at det er falsk anprisning.

Kan til min glæde læse at kandidat for V og en fra SF meget gerne ser at valgplakatcirkusset helt sløjfes – under forudsætning af enighed blandt partierne. Hvorfor blev man ikke enig før valget?

Andre artikler fra denne uge