Valgfrihed og nærvær må ikke blive hinandens modsætning

Valgfrihed og nærvær må ikke blive hinandens modsætning

Læserbrev

Af Niels Martin Viuff (C), Byrådsmedlem og Jeanette Hassel, byrådskandidat (C), Frederikssund Kommune

Den 1. juli trådte den nye helhedspleje i kraft i Frederikssund. Den skal skabe mere nærvær, færre skift og bedre samarbejde i ældreplejen. Det støtter vi i Det Konservative Folkeparti – vores ældre fortjener ro, tryghed og respekt i deres hverdag. De har bygget det samfund, vi andre står på.

Men vi skal samtidig værne om noget helt grundlæggende: retten til frit valg. I Danmark har man ret til selv at vælge, hvem der skal hjælpe én – om det er kommunen eller en privat leverandør. Det må vi ikke glemme, når nye modeller indføres.

Vores bekymring er, at helhedsplejen i praksis kan gøre det svært for private aktører at tilbyde den samme samlede indsats som kommunen. Hvis de ikke får lige vilkår, bliver valgfriheden udhulet – og borgerne får færre reelle valgmuligheder.

Derfor arbejder vi for, at både offentlige og private leverandører skal have mulighed for at levere helhedspleje på lige fod.

Har de arbejdet hårdt hele livet skal de have lov til selv at prioritere deres penge, ellers er det formynderisk.

Vi tror på, at tryghed og valgfrihed kan gå hånd i hånd. Det skylder vi vores ældre!

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »