KIRKE HYLLINGE: Onsdag eftermiddag 30 juli fik politiet melding om en bil, der kørte meget slingrende og usikkert og nær havde ramt flere ting under kørslen i området ved Kirke Hyllinge.
En patrulje kom frem til stedet og fik øje på bilen på en parkeringsplads. Bilen viste sig at blive ført af en 68-årig mand fra Rødovre. Det blev vurderet ud fra mandens kørsel, at han ikke var i stand til at føre bilen på betryggende vis og derfor inddrog politiet nøglerne og foretog en administrativ inddragelse af hans kørekort. Manden blev sigtet for at have ført bil uden at være i stand til det.