Trafiksikkerhed i Frederikssund – Kommune bør handle nu!

Trafiksikkerhed i Frederikssund – Kommune bør handle nu!

Læserbrev

Af Heidi Jørgensen, Kandidat til KV25, Dansk folkeparti

Det er nu flere måneder siden, at jeg sendte en henvendelse til Frederikssund Kommune vedrørende de farlige parkeringsforhold omkring Lundeparken, Færgeparken og Birkevænget. Jeg gjorde opmærksom på den konkrete risiko, disse forhold udgør for bløde trafikanter, især cyklister. Desværre har jeg endnu ikke modtaget noget svar eller set nogen handling fra kommunens side.

Flere steder i området parkeres biler på en måde, der blokerer for udsynet mellem vejbanen og cykelstier/fortove. Dette skaber farlige situationer, hvor bilister har svært ved at se fremkommende cyklister i tide, og hvor cyklister – mange af dem skolebørn – ikke kan orientere sig ordentligt, når de skal krydse vejen. Det er ikke længere et spørgsmål om, ”hvis” der sker en ulykke – men ”hvornår”.

Jeg opfordrer kommunen til straks at iværksætte en trafiksikkerhedsvurdering af området. Der er brug for handling, før en alvorlig ulykke sker, og jeg ønsker at minde kommunen om, at det er deres ansvar at sikre trafiksikkerheden for både bilister, cyklister og fodgængere.

For at forbedre forholdene bør kommunen:

Gennemføre et trafiksikkerhedstjek med fokus på udsyn og farlig parkering.

Overveje et parkeringsforbud nær indkørsler og på steder, hvor udsynet er blokeret.

Etablere bedre skiltning og afmærkning for at skabe opmærksomhed omkring problemet.

Øge beskyttelsen af cyklister og fodgængere, der dagligt udsættes for risiko.

Jeg håber, at kommunen vil tage ansvar og handle hurtigt. Beboerne i området er stærkt bekymrede og ønsker ikke at vente på, at det er for sent. Vi har brug for handling nu!

Andre artikler fra denne uge

Efter branden

Af Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Efter en påsat brand i april 2025 har Frederikssund Rådhus siden juni haft en delvis

Læs mere »