Af Tomas Skov
SØNDERBY: Der er 41 hankønsvæsener til stede denne tirsdag eftermiddag i Sønderby Kultur- og Bryghus. Og så mig, der kønsmæssigt definerer mig på samme hold som de tilstedeværende.
– Der var tilmeldt to mere, så hvis du skriver noget pænt, kan du tage et par stykker smørrebrød og en øl, smiler arrangøren Peter Kjeldsen, da jeg let forsinket træder ind i det fyldte lokale, hvor modne mænd sidder bøjet over smørrebrød, pilsnere og samtaler ved bordene.
Herreværelset finder sted hver anden tirsdag, og alle tilstedeværende lader til at være stamgæster ved initiativet, hvor man for blot 75,- kroner kan indtage to stykker smørrebrød, som kan skylles ned med to øl.
– Vi trækker lod om siddepladserne hver gang, så vi hele tiden taler med nogle andre, oplyser min sidemand, da jeg bliver anvist en ledig stol.
Et voksende værelse
Initiativet startede med seks mennesker, der mødte op i et klasselokale på Nyvej. Siden kom flere til, hvorfor Herreværelset for en tid flyttede til biografen i Skibby. Imidlertid voksede mandeselskabet i popularitet, og det langstrakte lokale i Skibby Kino fungerede ikke længere optimalt til formålet. De sidste to år har herrerne fra Herredet nu trukket til Sønderby Kultur- og Bryghus for at indtage deres frokost i godt selskab hver anden tirsdag.
– Det breder sig som ringe i vandet, og nu er vi altid mange. Men vi taler ikke højere, end vi kan høre, hvad hinanden siger. Jeg har rejst i Borneo flere gange tilbage i 1980’erne, og der bor folk jo 80 mennesker sammen i langhuse. De snakker bare stille og roligt sammen i små grupper, så du kan simpelthen ikke høre, at der er så mange mennesker, fortæller min berejste sidemand til venstre, der kalder sig Jørgen.
Lige som de øvrige ved bordet, er han fast deltager til frokosterne i Herreværelset.
Status på landbruget
Fra tid til anden holder en deltager et foredrag om et selvvalgt emne, og i dag er det Kurt, der har fået taletid.
Jeg genkender ham som frivillig chauffør på NaturEkspressen, men Kurt er tilsyneladende også både tidligere landmand og plejefar.
Han fortæller om landbrugets udvikling fra 130.000 selvstændige landbrug i 1976 til blot 27.000 af slagsen i 2025. Heraf er kun 5.800 af dem endda heltidslandbrug – og alene sidste år lukkede 900 bedrifter i Danmark. De fleste købes af fonde, for unge landmænd har ikke længere til at købe deres eget. Hvad kvæghold angår er udviklingen gået samme vej; i 1976 byggede man stalde til omkring 50 køer – i dag kan de huse op til 5.000 kreaturer.
Kurt kom desuden ind på sine mange gode oplevelser som plejefamilie og de livslange bånd, han sammen med sine kone har skabt til de børn, der var så heldige at få en barndom hos dem.
Folk fra alle hylder
Efter oplægget fortsætter snakken lystigt ved bordene, mens de næste øl bliver knappet op. Der sidder endnu en Kurt ved vores bord, og han har boet i Sønderby hele sit liv.
– Jeg kom på børnehjem som toårig, og i dag er jeg 73. Jeg synes, det var et godt sted. Min mor var ud af en stor børneflok, og da hendes mor så døde, måtte hun tage sig af de mindre søskende. Så hun kunne ikke have mig også. Det var en anden tid, konstaterer han.
Inden min afgang falder jeg i snak med Sverre, der har boet i Hornsherred siden 1973. Ligesom flertallet er han fast gæst i Herreværelset hver anden tirsdag.
– Vi er så vidt forskellige allesammen. Normalt ville vi jo aldrig mødes, men alle grene af samfundet er repræsenteret her, og det er det sjove ved det. Jeg har været medlem af mange klubber under mine år i England, men det er ligesom ens mennesker fra samme samfundslag. Her møder du mennesker fra alle hylder, fortæller han.
