SKIBBY: Skibby Kino lægger op til, at de alleryngste (og deres bedsteforældre) kan komme i biografen for første gang, når den danske animationsfilm ”Totte & Lotte – min første ven” er på lærredet 14.-17. juli kl. 13.30.
Filmen varer ca. en time og handler om ”Lotte” og ”Totte”, som børnene kender fra Gunilla Woldes klassiske (små)børnebøger. Vi følger Lotte, da familien flytter langt væk fra alt det, hun kender. Ensomheden truer, indtil hun møder den energiske nabodreng Totte.
De lidt ældre skolebørn kan se Disney-filmen ”Lilo & Stitch” kl. 15.30 14.-17. juli. Handlingen følger en ung, forældreløs pige, der adopterer en ”hund” fra det lokale internat.
Hvad hun ikke ved er, at ”hunden” angiveligt er et farligt videnskabeligt eksperiment, som har søgt tilflugt på Jorden og nu gemmer sig fra sin skaber og dem, der ser den som en trussel.
”Lilo & Stitch” frarådes børn under 7 år.