Alt for ofte glemmer vi, hvor skrøbeligt demokratiet egentlig er.
Medlemstallet i de politiske partier falder år for år, stemmeprocenten ved valg er også dalende, og samtidig er tonen i den offentlige debat – især på sociale medier – blevet hårdere. Mange gode diskussioner bliver afsporet af personangreb og upassende kommentarer, Oog det er et problem for os alle.
For hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden er plads til den åbne, politiske debat? Hvordan sørger vi for, at engagerede og kompetente mennesker har lyst til at stille op til kommunalvalg, regionsrådsvalg og folketingsvalg?
Vi skal huske at anerkende de personer, der vælger at stille op til valg. Det kræver mod og engagement at tage ordet og repræsentere fællesskabet. Uanset politisk ståsted fortjener de respekt for at tage en tørn for demokratiet. Deres indsats gør det muligt for os andre at have reelle valg mellem forskellige synspunkter og løsninger – og det er selve kernen i et levende folkestyre.
Samtidig handler det om, at vi som borgere tør være nysgerrige på hinandens holdninger og viser respekt for forskellige synspunkter.
Demokratiet styrkes, når vi lytter til andre, ikke kun for at svare
igen, men for at forstå. At høre andres meninger og danne sine egne er en vigtig del af det at være en aktiv medborger.
Vi kan ikke forvente, at andre løser det for os. Demokratiet er ikke kun noget, der foregår på Christiansborg eller i kommunalbestyrelsessalen – det er et fælles ansvar. Vi har alle et medansvar for at skabe en respektfuld debatkultur og støtte dem, der tager det store ansvar på sig og stiller op.
Hvis vi tager demokratiet for en selvfølge, risikerer vi langsomt at miste det. Men hvis vi værner om det, kan vi sikre, at også kommende generationer får et levende og repræsentativt folkestyre.
