Sven stopper

Sven begyndte sit arbejde før Skibby Aktive blev oprettet som forening. Her ses han i gule gummistøvler under arbejdet ved gadekæret.

Sven Mortensen i Vedligehold og forskønnelsesudvalget, Skibby Aktive for Fjordlandet stopper. Vi siger tak.

SKIBBY: Interesse og engagement for at Skibby skal være en pæn by har fået Sven Mortensen til at passe 12 skraldespande hver anden mandag året rundt i Skibby by og Nordmandsmosen i 13 år. Sven begyndte sit arbejde før Skibby Aktive blev oprettet som forening. Sven havde dog også lyst til at engagere sig i Vedlighold og forskønnelsesudvalget, hvor han har deltaget i opgaverne der, ved siden af at passe skraldespande. Som Sven sagde: ”Nu betaler jeg 200 kroner for at passe skraldespande – før var det gratis.”

Vedligehold og forskønnelsesudvalget vil sige Sven tak, for sine løsningsforslag til opgaveløsninger og for sit praktiske arbejde i udvalget. Sven er specielt god til at save, hvilket Midtbanens bro, VFudvalget fritlagde for vegetation blev et bevis på, til glæde for gående på Hjertestien i Nordmandsskoven, således at et stykke togbanehistorie kom til sin ret.

Andre artikler fra denne uge

Den Runde er færdig

Gadekæret “Den Runde” står færdigt. Sønderby har fået et nyt grønt mødested. SØNDERBY: Renoveringen af gadekæret “Den Runde” i Sønderby

Læs mere »