Sommerswing i Elværket

Sommerswing i Elværket
Frederikssund Bigbands 17 musikere swinger og akkompagnerer den lokale sangstjerne, Line Ullmann på Elværket mandag 16. juni kl. 19.

FREDERIKSSUND: Mandag 16. juni kl. 19.00 er der glad jazzmusik i Elværket i Frederikssund. Frederikssund Bigbands 17 musikere swinger og akkompagnerer den lokale sangstjerne, Line Ullmann.

Programmet består af kendte sange fra Den store, amerikanske Sangbog, og alt serveres i skarp sovs af fem sitrende saxofoner, fireblærede basuner, fire triumferende trompeter og en rytmegruppe, som binder det hele sammen til en smuk og swingende sommerbuket. Det bliver en aften med lækker jazz, som får fødder til at vippe – og ører til at blafre.

Forrest står bandets nye dirigent, saxofonisten Jacob Lundbak, som er et yderst kendt og respekteret navn i dansk jazz, blandt andet fra Katrine Windfeldts Big Band, hvor han spiller lead altsax.

Dørene åbnes kl 18.30. Entré er 75 kroner, som betales ved indgangen. I pausen sælges forfriskninger i baren.

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »