RYE: Rye Kirke er ramme om to dejlige sommerkoncerter i august måned. En hvor det fine orgel kommer i brug og en, hvor man kan opleve kirkens nye flygel i fuld udfoldelse. Efter begge koncerter byder kirken på et glas vin eller sodavand, og der er mulighed for at hilse på hinanden og dagens musikere. Der er gratis adgang.
Duoen Edén og Kjellgren.
Til denne koncert kan man høre orglet i fint samspil med violinen. Den svenske violinist Niels Edén er anerkendt for sin personlige, smukke og varme klang. Til koncerten i Rye spiller han sammen med den svenske organist Mathias Kjellgren. Det sker søndag 10. august kl. 15.00 i Rye Kirke.