SKIBBY: Slægtsforskerne på Skibby-egnen har nedlagt den 19 årige gamle forening 20 maj 2025. Foreningen sidste møde indebargennemførelse af dagsordenen med nedlæggelse af foreningen samt rundsendt chokolade.
Herefter bød formand for Historisk forening, Niels Nielsen, på en smagsprøve af hjemmelavet pæresnaps.
– Vi skålede i rosé og fik en fin mazarintærte og sang nogle sange fra Lenes medbragte sangbøger, og derefter var der Torbens quiz med præmie til de tre bedste svar, iden vi rundede af med en god snak mellem os, fortæller forhenværende formand i foreningen, Hanne Kyvsgaard.
Dage med forskning
Foreningen samledes om slægtsforskerhobbyen tirsdag eftermiddage kl. 12-14. på Skibby Fritidscenter, hvor der var fremviserudstyr og stikkontaktdåser til mange computere, så medlemmerne kunne bruge deres medbragte computer. Foreningen takker dem, som gennem årene har udført en opgave – det være sig bestyrelsespost, men især som underviser for alle medlemmerne. Dette kunne være i gotisk læsning, Legacy-programmet eller indføring i, hvor man finder frem til oplysninger på medlemsmøderne.
Tak til medlemmer
Foreningen takker medlemmerne for at være med – det har været spændende at høre, når der var fortællinger fra deres slægtshistorie, og det har holdt foreningen i gang. Men der har desværre ikke blandt foreningens medlemmer været de kompetencer der skal til, for at videreføre foreningen, med nedlæggelse som resultat af dette.
– Vi vil erindre de mange gode udflugter og de mange fine foredrag, vi har deltaget i gennem årene. Foreningen udnævnte to æresmedlemmer, Carl Guldberg og HC Nielsen. Vi kan godt være stolte af foreningens 19 år, slutter Hanne Kyvsgaard.
/TS