SKIBBY: Skibbykoret har sunget sin sidste sang, hvilket kunne høres ved en forårskoncert søndag 4. maj 2025 i Herslev kirke.
Skibbykoret har gennem de sidste par år haft lidt svært ved at erhverve nye medlemmer, endvidere kræver det også en hel del administration at drive en forening.
På en ekstraordinær generalforsamling mandag 2. juni 2025 blev de tilbageblevne kormedlemmer enige om at nedlægge foreningen, mens legen var god.
Skibbykoret holdt for tre år siden sit 100 års jubilæum i Skibbyhalen med deltagelse af Skibbykorets venskabskor, Gudenå Folkeor fra Brædstrup, som koret har haft gennem de mere end 35 år.
Endividere deltog de lokale kor Jubelkoret og Jægerpsriskoret.
Du kan stadig synge
Mogens Hansen, tidligere Kr. Hyllinge og mange årigt bassanger gennem mere end 52 år, tog i sin tid initiativ til kontakten til Gudenå Folkekor.
Skibbykorets nu tidligere medlemmer kan nu se tilbage til mange dejlige oplevelser ved at synge i kor.
Frederikssund kommune har lige husstandsomdelt AKTIV FRITID 2025/2026 til kommunens borgere, og heri er nærmere omtalt Jubelkoret, Jægerspriskoret og Slangerupkoret.
Endvidere findes der i Lejre kommune, Trollekoret og Lyndbykoret, så alle der fortsat ønsker at synge i kor har stadig muligheder.for at søge optagelse i de nævnte kor.
Det nu nedlagte Skibbykor vil gerne sige mange tak for lån af Sognegården i Skibby til det nuværende Skibby Menighedsråd og til tidligere menighedsråd under Skibby Kirke.