Repair Café er tilbage

Repair Café er tilbage
Fixerne sidder klar i Repair Café lørdag 27. september. Foto: Hanne Døcker

FREDERIKSSUND: Når Repair Café Frederikssund lørdag 27. september kl. 10.00 – 13.00 igen slå dørene op Maker Værket på Frederikssund Gymnasium, sidder fixerne parat til at prøve at reparere ting, der har fået en skavank.

Skal bukserne have en lap eller blusen et par sting, skal kædesaven have en kærlig hånd, har radioen fået en løs forbindelse eller kører røremaskinen ikke, som den skal, vil vore ihærdige fixere gøre alt, hvad de kan, for at løse problemerne. De elsker at få tingene til at fungere igen. Og at spare genbrugspladsen for unødvendigt kasserede ting.

Det er gratis, og fixerne er frivillige. Men hvis der skal bruges en reservedel til reparationen af din ting, må du selv medtage den.

Du finder lettest Maker Værket ved at gå ind ved U/Nord, Heimdalsvej 1 gå venstre om Handelsskolens bygning og ned til Gymnasiet.

Andre artikler fra denne uge

Jul i vandkanten

Af Tomas Skov GERSHØJ: Selv i Gershøj kommer vinteren før eller siden, og derfor har kromutter Trine Borre lagt to

Læs mere »