Repair Café er atter åben

Repair Café er atter åben
Repair Cafe Frederikssund har en succesrate på 50 60 procent for at lykkes med reparationen.

SKIBBY: Lørdag 31. maj kl. 10.00–13.00 slår Repair Café Frederikssund igen dørene op på Maker Værket på Frederikssund Gymnasium. Fra kl. 10 er fixerne parat til at prøve i samarbejde med dig at reparere dine ting, der har fået en skavank.

Tit lykkes det – succesraten er 50–60 procent – men nogle gange er det desværre umuligt. Men i de tilfælde har dine ting i det mindste fået en chance. Og i en tid, hvor ’køb-og-smid-væk’ hersker, samtidigt med at vi skal spare på ressourcerne, er det vigtigt, at vi reparerer og genbruger mest muligt.

Hvis du ved, at der skal bruges en reservedel til reparationen, skal du selv medbringe den. Reparationen er gratis, men husk, at fixerne er frivillige og ikke nødvendigvis fagpersoner.

Du finder lettest Marer Værket ved at gå ind ved U/Nord, Heimdalsvej1, fortsætte venstre om Handelsskolens/-gymnasiets bygning og ned til Gymnasiet.

Andre artikler fra denne uge