Rejsestalden reparerer

Lørdag 14. februar kan Fikserne tilbyde hjælp til reparationer af alt fra kaffemaskiner og hækkeklippere til støvsugere og lapning af bukser og andre tøjreparationer.

JÆGERSPRIS: Har du en jakke med hul i lommen, en oplader med knækket kabel eller er brødristeren stoppet med at lune morgenbrødet?

Nu kan du komme i Rejsestalden til Repair Café, lørdag 14. februar kl. 10, hvor de frivillige fiksere fra Repair Café Jægerspris og Grønne Nabofællesskaber hjælper dig med at reparere det igen. Imens du venter, kan du drikke en kop kaffe eller nyde området omkring Rejsestalden.

Fikserne kan tilbyde hjælp til reparationer af alt fra kaffemaskiner og hækkeklippere til støvsugere og lapning af bukser og andre tøjreparationer. Til sidstnævnte skal man selv medbringe stof til lapning, tråd i den farve, man ønsker, lynlås med mere (og den gamle lynlås skal man selv pille af i forvejen).

Desuden repareres kun, hvad én person kan bære, det vil sige, at fikserne ikke går i lag med vaskemaskiner og køleskabe for eksempel. Det er selvfølgelig ikke alt, der kan fikses – men hvis det kan, er Repair Caféen i Rejsestalden det rette sted at tjekke.

Dette er et samarbejde med Grønne Nabofællesskaber og Repair Café Jægerspris.

Andre artikler fra denne uge

Den evige vinter

Af Tomas Skov HORNSHERRED: Selvom tendensen uomtvisteligt går mod varmere vintre, blev starten på 2026 den mærkbare undtagelse. Januar måned

Læs mere »