Psykiatrien i Frederikssund – vi kan gøre det bedre

Psykiatrien i Frederikssund – vi kan gøre det bedre

Læserbrev

Af Susanne Bettina
Jørgensen
Frederikssund Byråd (A)

Bedre psykiatri har i 2025 lavet en landsdækkende undersøgelse af kommunernes hjælp og støtte til psykisk syge og deres pårørende. Ser vi på resultaterne for Frederikssund kommune, ja så er der fortsat plads til udvikling og forbedring. 52, hvoraf de fleste er pårørende til en person med psykisk sygdom, har besvaret spørgeskemaet. Svarene viser, at der er problemer med for lang sagsbehandlingstid, at der mangler hjælp til de pårørende, at pårørende er meget belastet, at der er behov for at kunne få akut hjælp i svære situationer, at der mangler vejledning i, hvordan man kan klage og i hvordan man hurtigt får den nødvendige støtte fx i form af aflastning, familierådgivning og tabt arbejdsfortjeneste. Også i forhold til den regionale psykiatris hjælp og støtte er der plads til forbedringer – også her bliver der trukket et stort læs på de pårørende, og hvis en psykisk syg borger ikke har pårørende til at hjælpe sig, så er hjælpen dårligere eller opleves helt fraværende. Det er trist læsning, og vi kan og skal gøre det bedre. Der er helt klart brug for, at borgere med psykisk sygdom og deres pårørende har en let adgang til den støtte, de har brug for. Det skal være muligt at kunne få en god rådgivning. Det skal være muligt i akutte situationer at kunne kontakte en person, der kan hjælpe, og akutpladser i kommunen vil virkelig være en god ide. På børneområdet skal der være et meget tættere samarbejde med forældrene, som kender børnene bedst. Forældrene skal støttes, så de kan være der for deres børn. Det må aldrig blive oplevet om en ”kamp”. Vi taler om mennesker, der er meget sårbare – de fortjener en værdig og god behandling.

Andre artikler fra denne uge

Overskud til julehjælp

SØNDERBY: Skibby Kirke var søndag fyldt med kirkegængere og mange kommende konfirmander. Kirken var i anledning af høstgudstjenesten pyntet smukt

Læs mere »

Højre side ud til venstre

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti valgte at forlade budgetforhandlingerne. Af Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Højre side af salen i

Læs mere »