Niels Martin Viuff

Hunde er kendt for deres loyalitet – de står ved deres ejer, også når det blæser.

På samme måde sætter de konservative stor pris på loyalitet over for fællesskabet, familien, og de værdier, der har båret samfundet gennem generationer. 

Tryghed og stabilitet

En hund trives bedst i trygge rammer. Den skal vide, hvor den hører til, og hvem der passer på den.

De konservative arbejder på samme måde for stabilitet i samfundet – at man kan regne med sine institutioner, sit lokalområde og sin nabohjælp.

Både hunde og konservative bryder sig ikke om kaos.

Tradition og tilknytning

En hund vender altid hjem – den har et naturligt instinkt for tilhørsforhold.

Konservative taler ofte om vigtigheden af rødder, arv og tradition – ikke som noget gammeldags, men som en måde at bevare det, der virker, mens man bygger videre.

Omsorg og ansvar

At have en hund kræver ansvarlighed – man skal tage sig af den, fodre den, gå ture, vise omsorg.

På samme måde bygger konservativ politik på ansvar for hinanden og for de fællesskaber, vi er en del af.

Frihed og ansvar hænger sammen – ligesom glæden ved at have en hund kræver, at man tager ansvar for den.

Tålmodighed og gensidig respekt

En god relation mellem menneske og hund bygger på respekt og tillid – man kan ikke bare kommandere kærlighed frem.

Konservative værdier handler ofte om respekt for mennesker, erfaring og forskellighed – man skal ikke ændre alt med det samme, men bygge videre med omtanke.

Fællesskab og nærvær

En hund får folk ud at mødes – på stier, i parker og på hundepladser.

Konservative politikere taler ofte om det nære fællesskab som samfundets fundament: familie, naboer, lokalsamfund.

Et stærkt samfund starter med stærke bånd – og intet styrker bånd som en gåtur med hunden.

“Man forlader ikke det, der virker – man passer på det.”