Janne Elsborg

Tidlig indsats, faglighed, styrkelse af det nære
JanneElsborg_300x300px
SF_logo

Mine 3 vigtigste mærkesager

Et stærkt sundhedsvæsen FOR ALLE

Faglighed og dialog - en god og tryg alderdom

Styrkelse af nærmiljøet

Tidlig indsats, faglighed, styrkelse af det nære

Uanset hvilke stillinger jeg har haft gennem mit arbejdsliv, har et centralt fokus været, at sikre prioritering, sammenhæng og udvikling af sundheds- og ældreplejen til gavn for den enkelte patient/borger, samt at skabe en attraktiv arbejdsplads for de ansatte gennem tillid, involvering og kompetenceudvikling. Disse værdier vil jeg nu gerne omsætte i et politisk arbejde til gavn for borgerne/os alle i Frederikssund kommune.

Sammenhæng og udvikling af de nære tilbud

Det er vigtig for mig, at vi har et stærkt sundhedsvæsen for alle. Jeg har et særligt fokus på, at det er kommunerne, og de nære sundhedstilbud der nu skal styrkes. Med ny ældrereform og sundhedsreform er det intentionen, at tidlig indsats, forebyggelse, pleje og behandling skal styrkes og tættere på borgerne. At vores politikere på Christiansborg har indgået aftale om de nye reformer betyder ikke, at det gode formål omsættes til handling af sig selv.  Jeg vil arbejde for, at vi som politikere i kommunen er årvågne, styrker samarbejdet med regionen og hele tiden fokuserer på, hvad der er bedst for kommunens borgere – og ikke alene for systemet.

 

Fremtidens arbejdskraftsituation kræver handling

Jeg brænder for arbejdet med, at sikre en god og tryg alderdom for kommunens seniorer og ældre. Vi står som øvrige kommuner med en udfordring på at få medarbejdere.  Prognosen viser, at vi for hele landet om ca. 10 år vil mangle 22.500 social- og sundhedsmedarbejdere. Jeg vil derfor arbejde videre med og udvikle kommunens nuværende indsatser for, at tiltrække og ikke mindst fastholde alle de gode medarbejdere vi allerede har. Jeg vil arbejde for, at vores medarbejdere har mulighed for løbende uddannelse og kompetenceudvikling, med et særligt fokus på uddannelse af de ufaglærte. Vi skal prioritere et godt arbejdsmiljø med tid til nærhed og relationer, da det øger arbejdsglæden hos medarbejderne og livsglæden hos borgerne.

Flere kommuner har rigtig god erfaring med ansættelse af fritidsjobbere - unge mellem 13-17 år, som typisk 1-2 gange om ugen efter skoletid deltager i aktiviteter med ældre bebeboere på plejecentre. Denne mulighed tænker jeg, at vi som kommune kan styrke, også økonomisk og i et tæt samarbejde med FOA.

Alle kommunens lokale frivillige organisationer gør et enormt flot arbejde for både unge og ældre. Jeg hører og oplever ofte, at rekrutteringen af nye frivillige er en udfordring. Jeg vil derfor arbejde på, at styrke samarbejde, sammenhæng og anerkendelse af kommunens frivillige, herunder at de lokale fysiske rammer/aktivitetscentre m.m. fastholdes og udvikles.

Ovenstående er et lille udsnit af det, jeg som kandidat for SF gerne vil arbejde for. Er der borgere, som har lyst til, at drøfte deres ønsker til udvikling af vores kommune, giver jeg en kop kaffe. Kontakt mig gerne på mailjanneelsborg@outlook.dk.

Biografi

Jeg har boet i Skuldelev siden 1983, har tre dejlige børn og 5 mindst ligeså dejlige børnebørn. Herudover en stor og skøn familie, netværk og venner med et stærkt sammenhold.

 

Uddannet sygeplejerske 1981.

1981-1998 Sygeplejerske og Oversygeplejerske på Holbæk sygehus.

1998-2001 Oversygeplejerske og Sygehuschef på Hørsholm og Helsingør sygehus.

2001-2017 Hospitals- og Vicedirektør på Bispebjerg- og Frederiksberg hospital.

2017-2020 Vicedirektør på Hvidovre Hospital.

2021-2023 Fagdirektør/Adm. direktør på Diakonissestiftelsen.

 

Nuværende arbejde: Frivilligt og bestyrelse

2012- Medlem af bestyrelsen Den Danske Diakonissestiftelse.

2020- SF´s Sundheds-, ældre- og psykiatriudvalg under landsledelsen (formand siden 2022)

2023- Næstformand SF Frederikssund

2023- Medlem af bestyrelsen for plejehjemmet Dorthe Marie

2025- Næstformand Ældresagen Skibby

2025- Grønne Nabofællesskaber Skuldelev