JÆGERSPRIS: Efter en omfattende eftersøgning blev den forsvundne 73-årige Irene fundet livløs søndag 27. juli i Jægerspris – omtrent en uge efter, hun sidst var blevet set i live ved rundkørslen ved Vængetvej og Hovedgaden i Jægerspris.
Organisationen Missing People deltog i større eftersøgninger i løbet af forgangne uge med op til 56 frivillige, der ledte efter Irene i skoven.
Søndag blev kvinden så fundet død af hunde fra Nordsjællands Politi. Efterforskerne formoder ikke, at der foreligger en strafbar handling bag. De pårørende er underrettet.
/TS