Pileurten skal væk

Foto: Steen Westh

Forsvarets Ejendomsstyrelse har fået  dispensation til kemisk bekæmpelse af Pileurt på Jægerspris Skydeterræn

Af Conny Probst

JÆGERSPRIS: Spredningspotentialet i Japansk Pileurt er enormt og spredning af bare små fragmenter af planten kan resultere i flere bestande som skal bekæmpes. Derfor har Frederikssund Kommune givet Forsvarets Ejendomsstyrelse dispensation til bekæmpelse med glyphosat på lokalitet på Jægerspris Skydeterræn.

Indsatsen er en del af en større bekæmpelsesindsats mod Japansk Pileurt i Jægerspris Skydeterræn. 

Grundet beliggenheden af pileurt bestanden vil bekæmpelse med overdækning eller gentagen nedslåning medføre en høj sandsynlighed for at bekæmpelsesindsatsen fejler og sprede bestandene af Japansk Pileurt yderligere i området. 

Naturtypen er beskyttet jævnfør § 3 i naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen betyder,at man ikke må foretage ændringer i områdets tilstand uden dispensation fra kommunen. En ændring kan for eksempel  være at dræne, opdyrke, udgrave, opfylde, gødske, sprøjte eller tilplante arealer.

Der må maksimalt bekæmpes pileurt med glyphosat i fem sæsoner.

Andre artikler fra denne uge

Sommerhus i brand

JÆGERSPRIS: Natten til lørdag 24. januar modtog politiet en anmeldelse om brand i et sommerhus. Brandvæsnet og politiet ankom til

Læs mere »