Vi bor på toppen af en kulturhistorisk mødding – os, der bor her i Hornsherred, langs Rosilde fjord og omliggende herreder. Her er kristendommens pædagogiske arnested, Klostret på Eskildsø.
Jeg selv bor i et ældgammelt bindingsværkshus, der ligger umiddelbart syd for Gershøj kirke. Huset er fredet og indeholder bygningsdele fra 1600 tallet. Det er langt og smalt bliver kaldt for ”Langhuset”. Det får mig til at formode, at det i forskellige udformninger har ligget der siden Vikingetiden. Nord for kirken er der i midten af halvfemserne foretaget omfattende udgravninger, som kunne afsløre at her har boet folk helt til bage til stenalderen. Der blev blotlagt adskillige hustomter, som kunne fortælle, at der på marken nord for Gershøj kirke har ligget adskillige lang huse. I Biltris bor en særlig mand. Han hedder Kåre Bøgh-Jensen og er en særdeles kyndig amatørarkæologisk detektor chauffør. I nøje samarbejde med Roskilde museum har han gjort utrolige fund på marken nord for Gershøj kirke og øst for Vissegård og mange andre steder. Marken nord for kirken har som nævnt været beboet af mennesker gennem mange hundrede år. Og Kåre Bøgh-Jensen har blandt andet fundet mønter fra stort set alle perioder. Han har også fundet en Segelstampe fra perioden omkring reformationen. I forbindelse med Vissegårds anlæg af jordvarme blev der foretaget en stører arkæologisk jordskrælning, og der blev gjort sensationelle detektorfund, blandt andet en stor og en lille skrinnøgle i bronze. Den store var i kæde og så nærmest ud som ny. Den har formentlig været båret af bebyggelsens kvindelige primus inter pares og var den tids borgmesterkæde. De arkæologiske opmålinger og faglige granskninger af udgravningsområdet afslørede, at der på tomten havde stået et treskibet langhus, et ”højenloftshus” og dertil diverse hestestalde med mere. I tomtens sydlige kant fandtes der spor af et palisadehegn. Nøglerne, der var rigt forsiret med profil sete dyrehoveder blev dateret til, så vidt jeg husker, lidt før 800 årene. Nøglerne er udstillet på museet i Lejre. Det var underligt at bemærke at den type af ringe, der blev fundet, er ringe, der bruges den dag i dag. Der var to typer. ”Snap ringen” og så den der mere langagtige, der minder om fjederen i den klassiske tøjklemme og som vi kender fra wienerstigen og meget andet.
Kåre Bøgh-Jensen var en dag til formiddagskaffe hos mig efter at han havde søgt et par timer på marken nord for Gershøj Kirke. Da han går igen for at fortsætte søgningen på marken, spørger han, om han lige skulle gå en runde med detektoren på min gårdsplads. Ja, siger jeg. Så find lige min stophane. Den er er forsvundet under terræn. Ti minutter senere vender han tilbage og siger, at stophanen er fundet. Fandt du andet, spørger jeg ? Et spørgsmål han sikkert har fået tusinde gange. Ja, siger han. Der var også den her. Han viser mig en borgerkrigsmønt, allerede lagt i en plast fund-pose. Utroligt siger jeg. Hvor gammel er sådan en mønt, spørger jeg nysgerrigt? Han fortæller, at mønten stammer fra midten af tolvhundredetallet. Det var en særdeles urolig periode under kong Erik Plovpenning, hvor inflationen gjorde pengene værdiløse. Der blev blandet mere kobber end sølv i møntlegeringen, så mængden af mønter steg medens værdien blev mere og mere tvivlsom. Så pengene lå løst i lommen.
Ja, dem er der masser af sagde Kåre Bøgh og forsvandt over kirkegården til marken for de mere betydningsfulde fund.
